Om mig

Mød mig

Hvem er kunsteren bag siden? Lær mig at kende nedenfor:

Stine Lyhne


Mit navn er Stine Lyhne, og jeg er 18 år gammel. Jeg startede med at tegne for 4 år siden, og har ikke stoppet siden. Til dagligt passer jeg min undervisning i skolen, men bruger al min fritid på at tegne. Når jeg afslutter gymnasiet er min plan at søge ind på Det Kongelige Kunstakademi, og forhåbentligt ende med at kunne tegne fuldtid. 

Jeg er diagnosticeret med autisme, hvilket jeg helt klart ser som en fordel i forhold til mine tegninger. Min autisme giver mig evnen til at have hyperfokus på det værk jeg har gang i, og hjælper mig med at se detaljer i billeder, som mange andre måske ikke ville bemærke. 

Jeg har "kun" tegnet i 4 år, men jeg udvikler mig for hver dag der går. Jeg elsker at udarbejde nye teknikker, og lære nye former for kunstformidling. Lige nu gør jeg mig hovedsageligt i farveblyant, hvilket også er det jeg er bedst til, men jeg elsker at afprøve andre former for materialer.  

Da jeg startede med at tegne var det kun af kendte mennesker, og jeg har altid sendt et billede af den færdige tegning til den enkelte person, hvilket har givet mig nogle gode oplevelser. Så sent som i foråret 2022 havde jeg udarbejdet en stor portrættegning af den danske pop-duo Fyr Og Flamme, hvor jeg fik lov til personligt at aflevere tegningen til dem. Tegningen hænger den dag i dag i deres pladestudie og pynter. 

Jeg startede også min instagramside 'stinelyhne.art' i starten af 2018, for at forsøge at få mine tegninger set, og forhåbentlig fange interesseren fra folk, der synes mine tegninger var værd at ligge penge i. Det har jeg fundet stor glæde i, og jeg fortsætter med at sætte uendelig stor pris på de mennesker der gider følge mine ting. I dag har min platform vokset sig stor, og på dags dato er der over 2800 mennesker, der følger med i mit arbejde, hvilket jeg sætter stor pris på. 

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang